Jeg har udtænkt, organiseret og eksekveret alt fra Folkemøde-koncepter, medarbejderseminarer og produktlanceringer over presseture, konferencer, debatter og eksklusive middage til prisuddelinger i Nobelpris-klassen. Med sans for detaljen og et skarpt blik på økonomien.
Jeg hjælper jer før eventen- med at definere koncept og al planlægning. Jeg hjælper under eventen – med den praktiske gennemførelse, så alt glider let og elegant. Jeg hjælper bagefter med opfølgning og debrief – og skal der ryddes op og pakkes ned, så er jeg også med dér.
Afhængig af niveauet vil jeg aktivere & Co – hvilket betyder at jeg samarbejder med håndplukkede, erfarne, professionelle og afprøvede leverandører.
Lad mig stå for jeres næste event, så garanterer jeg, at deltagerne får en unik oplevelse og du vil som vært kunne fokusere på din rolle og ikke være nervøs for ubehagelige overraskelser.
Jeg kan desuden bookes som moderator – på dansk og engelsk.